Pressemeddelelse Private aktører 22. april

Private aktører på daginstitutionsområdet løser ikke områdets alvorlige problemer.

 

Private aktører på daginstitutionsområdet løser ikke områdets alvorlige problemer” siger Jakob Lindahl, næstformand i FOLA.

 

”At private institutioner skulle være mere effektive – og derved billigere i drift – end selvejende og kommunale institutioner, er ganske enkelt ikke et sagligt argument. Skulle påstanden være korrekt, så siger man samtidig, at der i vores kommunale og selvejende institutioner går ubeskæftigede personer rundt, og det er jo langt fra i overensstemmelse med sandheden, når vi ved at normeringen i dag er så ringe, at det går ud over børnenes kompetencer og udvikling” fortsætter Jakob Lindahl

 

”En ofte anvendt argumentation for øget privatisering er øget diversitet i udbuddet. Men vi har allerede en lang tradition med rig mulighed for at etablere institutioner, selvejende som kommunale, med specielle pædagogiske retninger eller specielle ideologiske grundsyn. Mangfoldigheden og forskelligheden inden for institutionsverdenen eksisterer allerede i rigt omfang, så heller ikke det skal være argumentet for yderligere privatisering. Hvis man ønsker diversiteten opretholdt,  bør vi i stedet revurdere  den om sig gribende  tendens med store institutioner og områdeledelse,  som for øjeblikket gennemføres landet over – den model dræber mangfoldigheden i tilbuddene” siger Jakob Lindahl.

 

”En øget privatisering af institutionsområdet indebærer en stor risiko for A-og B-institutioner, hvor forældre med et stort økonomisk råderum kan vælge en 1. klasses-insitution til deres barn, mens forældre med mindre – eller intet – økonomisk råderum, må se deres børn henvist til et ringere discount-tilbud.  Det er en farlig udvikling, som vil forstærke de sociale forskelle og som i øvrigt harmonerer meget dårligt med regeringens forsøg på at bryde med den negative sociale arv.

 

”I stedet for som samfund, at frasige os ansvaret for vores børns tidlige barndom og deres daginstitutionsliv, så bør vores politikere tage deres ansvar alvorligt og sikre kvaliteten i vores eksisterende institutioner – de kan eksempelvis starte med at fastsætte minimumsnormeringer”

 

”Omsorgen for vores børn er et fælles samfundsanliggende” slutter Jakob Lindahl.

 

Jakob Lindahl kan kontaktes på tlf. 2279 8101

Nyheder fra MinTid kampagne
· Møde med Skole- og Dagtilbudsudvalget
· Forældre sætter gang i aktiviteter
· Aktivitetskalender mod nedskæringer
· Socialområdet må ikke glemmes - deltag i happening
· Børnetopmøde 9.september
· Klynger vedtaget - demokratiet mangler!
· Adresser borgerrepræsentanter
· Nyhedsbrev august 2010
· Aktivitetskatalog
· Flyer for aktivitetsuge - print og del ud
· Nyborg kulturnat 3. sep. 2010
· Aktivitetsuge flyttet til uge 36
· Foreningens mening vedr. forslag til besparelser i Nyborg kommune 2011-2014
· Børneparkering NEJ TAK stiftet
· Børneparkering NEJ TAK en forening
· Stiftende generalforsamling 15. juni 2010
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 4.67 sekunder 22,619 Unikke besøg