Spørgsmål om dagtinstitutionsområdet til SFs landsmøde

FOLA vil i den kommende tid stille en række spørgsmål til de partier, som er opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg og som evt. kan forventes at få indflydelse i en kommende regering, enten som regeringsparti eller som støtteparti til en kommende regering. I anledningen af SFs landsmøde starter vi spørgerunden med SF.

 

Daginstitutionsområdet står for skud. Nyere forskning dokumenter, at daginstitutioner af høj kvalitet med uddannet personale og gode normeringer har stor betydning for børns udvikling og trivsel – også på længere sigt.

Hvordan vil SF, som eventuelt kommende regeringsbærende parti, sikre kvaliteten i vores daginstitutioner?

 

En af løsningerne på de nuværende økonomiske problemer for området er øget privatisering.   Hører SF til blandt de partier, som ser en besparelse i en udlicitering? Og hvordan forestiller SF sig, at en yderligere privatisering af området kan sænke omkostningsniveauet, uden at forringe kvaliteten, og samtidig give et økonomisk overskud til institutionsejerne?

 

Vi er klar over, at det danske samfund fattes penge, men det er ikke en selvfølgelighed, at pengene skal findes på daginstitutionsområdet. Vil SF kunne anvise alternative finansieringsformer og således på forhånd sikre børn og forældre mod forringelser på daginstitutionsområdet?

 

Hvordan vil SF ændre på de faktiske vilkår, som i flere kommuner giver sig udslag i én ansat til mellem 12 og 22 børn i vores børnehaver og en kategorisering i ”røde”, ”gule” og ”grønne” dage, hvor rød betyder ”uforsvarlig pasning” og forældrene opfordres til at tage børnene med hjem igen?

 

Hvordan vil SF, i en regering, bringe daginstitutionsområdet tilbage på rette kurs, som gør det muligt for institutionerne, at leve op til dagtilbudslovens formålsparagraf om at ”fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring” og om at ”forebygge negativ social arv og eksklusion”?

 

Gode og udviklende daginstitutioner er et fundament for vores samfunds høje erhvervsfrekvens og effektive arbejdsmarked. Hvordan vil SF sikre, at forældre og erhvervsliv tilbydes gode daginstitutioner med en daglig åbningstid, som matcher kravene på arbejdsmarkedet?

 

Nyheder fra MinTid kampagne
· Møde med Skole- og Dagtilbudsudvalget
· Forældre sætter gang i aktiviteter
· Aktivitetskalender mod nedskæringer
· Socialområdet må ikke glemmes - deltag i happening
· Børnetopmøde 9.september
· Klynger vedtaget - demokratiet mangler!
· Adresser borgerrepræsentanter
· Nyhedsbrev august 2010
· Aktivitetskatalog
· Flyer for aktivitetsuge - print og del ud
· Nyborg kulturnat 3. sep. 2010
· Aktivitetsuge flyttet til uge 36
· Foreningens mening vedr. forslag til besparelser i Nyborg kommune 2011-2014
· Børneparkering NEJ TAK stiftet
· Børneparkering NEJ TAK en forening
· Stiftende generalforsamling 15. juni 2010
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 2.44 sekunder 22,619 Unikke besøg