Pressemeddelelse vedr. minimumsnormeringer

Der er kun én gangbar løsning – minimumsnormeringer NU!

 

Så enkelt er forældrenes svar på FOA-undersøgelsen, som dokumenterer at omsorgen i vores daginstitutioner halter.

 

”Vi har sagt det før og gentager det meget gerne. Folketinget må påtage sig et ansvar i forhold til de mindste børns omsorg, udvikling og trivsel via nationale minimumsnormeringer i vores daginstitutioner” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA

 

”Såvel national som international forskning har tidligere dokumenteret betydningen af gode normeringer i vores daginstitutioner. Og nu viser en omfattende national FOA-undersøgelse en klar sammenhæng mellem graden af omsorg og antallet af ansatte.” fortsætter Lars Klingenberg.

 

FOA-undersøgelsen , viser at mere end 20% af de adspurgte ansatte i 2004 daginstitutioner dagligt oplever manglende omsorg over for børnene. Når antallet af børn pr. medarbejder stiger til mere end 9, stiger antallet af ansatte som dagligt føler de svigter børnene til  44%

 

”Altså en klar sammenhæng mellem graden af omsorg og antallet af ansatte” siger Lars Klingenberg.

 

Undersøgelsen viser at der er 4,9 børn pr. ansat i vuggestuer og 10,5 børn pr. ansat i børnehaver og integrerede institutioner. Hertil kommer at normeringerne reelt bliver ringere i forbindelse med sygdom og ferie, da kun et fåtal af de adspurgte institutioner har vikardækning. Professor i psykologi Dion Sommer har flere gange advaret om, at eksempelvis mere end 3 børn pr. medarbejder i vuggestuen er decideret ødelæggende for børns udvikling

 

”Som løsning foreslår FOLA, at der indføres følgende minimumsnormeringer:

·         1 ansat til 3 vuggestuebørn/dagplejebørn,

·         1 ansat til 5 børnehavebørn,

·         1 ansat til 10 fritidshjems-/SFO-børn”

 slutter Lars Klingenberg

 

 

Lars Klingenberg kan kontaktes på tlf. 70205157

 

Med venlig hilsen

 

Lotte Hansen

Sekretariatsleder

 



Nyheder fra MinTid kampagne
· Møde med Skole- og Dagtilbudsudvalget
· Forældre sætter gang i aktiviteter
· Aktivitetskalender mod nedskæringer
· Socialområdet må ikke glemmes - deltag i happening
· Børnetopmøde 9.september
· Klynger vedtaget - demokratiet mangler!
· Adresser borgerrepræsentanter
· Nyhedsbrev august 2010
· Aktivitetskatalog
· Flyer for aktivitetsuge - print og del ud
· Nyborg kulturnat 3. sep. 2010
· Aktivitetsuge flyttet til uge 36
· Foreningens mening vedr. forslag til besparelser i Nyborg kommune 2011-2014
· Børneparkering NEJ TAK stiftet
· Børneparkering NEJ TAK en forening
· Stiftende generalforsamling 15. juni 2010
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 4.98 sekunder 22,619 Unikke besøg