Ritzaus Bureau 14. januar 2010
Forældre imod frivillige madpakker

Venstre vil lade forældrebestyrelser i børnehaver bestemme, om institutionen skal med i madordning. Forældre modsætter sig idéen.

14. januar 2010 11:06

Det løser ikke problemer med den udskældte madpakkeordning, at forældrebestyrelser selv kan bestemme, om deres institution skal få mad leveret fra kommunen.

Forældreorganisationen FOLA vender sig mod et forslag Venstre, der nu vil lade det være op til forældrene i de enkelte institutioner, om de selv vil smøre børnenes madpakke eller betale for at få mad leveret.

- Jeg synes i bund og grund, det er en dårlig idé. Nu har man indført en lov og grundlaget er, at man vil tilbyde sund mad til børnene og lære børnene noget om sunde madvaner. Hvis man lægger det op til den enkelte bestyrelse, bliver det alt for tilfældigt, hvordan loven bliver udmøntet, siger Lars Klingenberg, der er formand for FOLA.


Ritzaus Bureau 13. januar 2010
Forældre fatter ikke flugt fra madordning

Hvis politikerne dropper madordning til børn nu, så bliver det aldrig til noget, advarer forældreforening. Der var ikke sat penge nok af, lyder kritikken.

d. 13.januar 2010 17:43 Ritzau.

Det er så trist, at politikerne nu nærmest står i kø for at droppe obligatorisk madordning til landets børn. Ordningen skulle jo netop lære de børn om kost og hjælpe mod et stigende fedmeproblem, lyder det fra Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsforening.

Han ærgrer sig over, at forligspartierne bag ordningen ikke en gang har tålmodighed til at se, hvordan det bliver gennemført rundt om i kommunerne.

- Det er da mærkeligt. Den har eksisteret i lidt over en uge, og meget få kommuner har endnu gennemført den, siger Lars Klingenberg.

Indlæg på www.bupl.dk

Uddrag af artikel på www.bupl.dk d. 21.12.2009 af Marianne Bom.

Rundringning: Ferier tærer unødigt på ressourcerne.

Formanden for Forældrenes Landsforening, FOLA, Lars Klingenberg, siger, at "vi forældre kunne godt være bedre til at melde ferie. Men vi må også have lov til at forvente en vis fleksibilitet og frihed til spontane ændringer. Vi betaler jo trods alt for en ydelse, nemlig pasning af vores børn."

Han mener, at frustrationer over ferieplanlægningen vidner om for knappe ressourcer. Der burde være økonomi til den positive konsekvens af, at der er relativt mange voksne på job i ferier, nemlig at børnene kan få mere voksenkontakt, synes han.

"Det primære problem er, at budgetterne er så pressede, at institutionerne må forsøge at trække mest muligt ud af hver en krone. Løsningen må være både at opfordre forældrene til så vidt muligt at planlægge ferierne og give besked – og at institutionerne får de budgetter, som de har behov for, for at sikre børnenes udvikling," siger formanden for FOLA.


Artikel Nordjysk.dk

Artikel Nordjyske.dk 12.12.2009

Få nordjyske klager over daginstitutioner. Nogle kommuner har slet ingen.

Enten er der slet ikke noget at klage over, eller også er de nordjyske forældre meget tilbageholdende, når der skal klages over børnehaven eller vuggestuen.

NORDJYSKE Medier har bedt om aktindsigt i samtlige klager på området i 2007-2009 i alle nordjyske kommuner. I alt er der registreret 36 klager i flere hundrede nordjyske institutioner.

Jakob Lindahl er næstformand i Forældrenes Landsforening, og de få klager overrasker ham ikke.

- Jeg tror, at de fleste forældre har en følelse af, at de meget nødigt vil lægge sig ud med personale eller ledelse, fordi man selvfølgelig nødig vil have, at personalet ser sig sur på én og dermed ikke tilgodeser ens barn, siger Jakob Lindahl.

DR P4 Nordvest

Giv ikke gaver til børnehaven

DR P4 Nordvest 08. dec. 2009 16.58 Holbæk
Forældrebestyrelsen i børnehaven Syrenhuset i Nykøbing Sjælland har sendt en ønskeliste ud til børnenes forældre, hvor de blandt andet ønsker sig dukker, biler og en klatrevæg. Men det er ikke i orden at bede forældrene om gaver, de betaler allerede rigeligt siger Lars Klingenberg fra FOLA.

- Forældrebetalingen udgør 25-30 procent af instituionens samlede budget, og i det indgår også de pædagogiske materialer, det kan ikke være meningen at forældrene også skal være med til at finansiere det. Det er en glidebane vi er på vej ud i, siger Formand for FOLA Lars Klingenberg.

Artikel Nordvestnyt 8.december 2009

FOLA: Dybt problematisk

Nordvestnyt 08. december 2009 09:18 Af EVA LYNG JOHANSEN 
NYKØBING

Næstformand for Forældrenes Landsforening mener, at det er et grundlæggende problem, at forældre udover deres egen forældrebetaling skal bidrage med legesager i daginstitutioner. Legetøj skal være inkluderet i forældrebetalingen. Det mener Forældrenes Landsforening (FOLA), som på landsplan varetager forældrebestyrelsers, forældreråds og forældrenævns interesser.

- Nogle gange får forældre et valg mellem, at der bliver skåret i normeringerne eller på legetøjet. Det er dybt problematisk, for så hedder forældrebetalingen jo ikke 2.500 kroner, men 2.500 plus, siger Anders Lindahl, som er næstformand for Forældrenens Landsforening.

- Der er en fare for, at hvor en stærk forældregruppe godt kan løfte opgaven, så kan der være mere socialt belastede områder, hvor forældregruppen ikke er så stærk, at den kan løfte opgaven, siger næstformanden.

Nyhed fra TV2 Nyhederne

"Uforsvarlig børnepasning i dag"
TV2 Nyhederne 30-11-09: 06:48 | af: jely

Små børn må vente længere på trøst og tør ble, når hver femte kommune næste år sparer på personalet i daginstitu­tionerne. Et skrækeksempel på skrabede normeringer finder man i Hillerød, hvor forældre kan møde et rødt skilt eller bogstavet C, når de afleverer deres barn. Det betyder, at der er så få pæ­da­go­ger og medhjælpere, at 'pas­ningen er på grænsen af det forsvarlige'. Det skriver metroXpress.

Tre gange er forældre blevet ringet op på arbejdet og bedt om at hente deres børn, fordi der var for lidt personale.

"Forældre tages som gidsler og må leve med den sorteste samvittighed både over for børn og arbejdsgivere," siger Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsorganisation.

Pressemeddelelse 29. november 2009
Vores medlemmer er ikke venstreorienterede mafiamedlemmer.

”Vores medlemmer er ikke en del af en organiseret venstreorienteret børnemafia, som det fremgår af en artikel i Politiken d.d. Vores lokale forældrenævn er nøjagtig lige så forskelligt sammensat som resten af samfundet - dvs. folk som stemmer fra det yderste højre til det yderste venstre og folk, der har forskellige - og stærke - kompetencer og ressourcer”, siger Lars Klingenberg, formand for FOLA, der kun kan forklare nogle journalister og politikeres sammenblanding af interessepolitik, fagpolitik og politiske fløje som manglende research og indsigt.

”Men vi forældre har – uanset politisk observans – ét fælles projekt: vores børns trivsel. Når vi i en lang række kommuner har oplevet forældre sætte fokus på normeringerne i daginstitutionerne skyldes det jo ikke en mafiabevægelse eller venstrefløjskampagne, men derimod, at vi for alvor oplever, at besparelser på området gør ondt. Vi er nået et niveau, hvor det er daginstitutionens absolutte kerneydelse: tiden til vores børn, som står for skud. Det betyder mindre omsorg, mindre dialog, ringere trivsel og udvikling for vores børn. Den udvikling er ganske ikke acceptabel hverken for socialisten, liberalisten eller for den sags skyld det danske samfund”, fortsætter Lars Klingenberg.

Fælles pressemeddelelse forældrenævn/forældregrupper

 

Offentligt omsorgssvigt?

”Det er hårde ord, men ikke desto mindre så henfører vilkårene i rigtig mange af vores daginstitutioner tanken på, om der i virkeligheden er tale om 'offentligt omsorgssvigt' ”, siger en række forældresammenslutninger rundt omkring i landet.

 

”Vi ved, at gode normeringer giver en samfundsmæssig merværdi i form af mere velfungerende børn, unge og voksne (SFIs forskningsoversigt om ”Børnehavens betydning for børns udvikling). Vi ved, at er der flere end 3 vuggestuebørn til én voksen er der betydelig risiko for, at det går ud over børns trivsel og udvikling. Alligevel skal vi lede meget længe for at finde institutioner med den normering forskerne anbefaler (Dion Sommer http://fola.dk/mintid/news.php?readmore=14)”

 

”Bekymrede forældre, forældreorganisationer og også pædagoger over hele landet har sammen med forskere på området råbt vagt i gevær op til dagens kommunevalg. Men det stopper ikke ved kommunevalget. Vi forældre fortsætter arbejdet for at forbedre børns vilkår i vores daginstitutioner og sender stafetten videre til Folketingets politikere"

Pressemeddelse vedr. finanslovsaftalen

Lars Klingenberg, formand for FOLABørnene der forsvandt.

”Der er desværre ikke meget at hente for vores børn og daginstitutionsområdet i finanslovsforliget for 2010” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA

”Mens børn og daginstitutionsområdet har den store offentlige bevågenhed her op til kommunevalget, så indgås der forlig om finansloven, hvor daginstitutionsområdet er næsten usynligt” siger Lars Klingenberg

”Konkret afsættes der 3 mio. kr. til en analyse af grundlaget for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander og det er da et ganske positivt tiltag” fortsætter Lars Klingenberg

”Men vi kender i virkeligheden godt til en del af grundlaget for rekrutteringen. En del af svaret skal findes i vores daginstitutioner, hvor normeringerne igennem en årrække har stået for skud. Vores børn får ikke den voksenkontakt, som er nødvendig for at skabe en tryg og udviklende barndom og ungdom.

Debataften i Kolding d. 12. november 2009


Torsdag. 12. november kl. 19.00 har forældre og ansatte i Kolding mulighed for at møde deres kommunalpolitikere, når Kolding forældreråd og FOLA inviterer til debataften.

 

”Vi handler mod bedre vidende, når der gang på gang skæres i tiden til vores børn. Den daginstitution som skulle være både udfordrende og udviklende for vores børn ender med at blive decideret ødelæggende. Det er nødvendigt at vi prioriterer tiden til omsorg, opmærksomhed og dialog i vores daginstitutioner” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA – Forældrenes Landsforening.

 

”I Kolding har vi i høj grad mærket konsekvenserne af, at børneområdet gang på gang er blevet nedprioriteret ” siger Diane Eriksen, formand for Kolding Forældreråd.

Nyheder fra MinTid kampagne
· Møde med Skole- og Dagtilbudsudvalget
· Forældre sætter gang i aktiviteter
· Aktivitetskalender mod nedskæringer
· Socialområdet må ikke glemmes - deltag i happening
· Børnetopmøde 9.september
· Klynger vedtaget - demokratiet mangler!
· Adresser borgerrepræsentanter
· Nyhedsbrev august 2010
· Aktivitetskatalog
· Flyer for aktivitetsuge - print og del ud
· Nyborg kulturnat 3. sep. 2010
· Aktivitetsuge flyttet til uge 36
· Foreningens mening vedr. forslag til besparelser i Nyborg kommune 2011-2014
· Børneparkering NEJ TAK stiftet
· Børneparkering NEJ TAK en forening
· Stiftende generalforsamling 15. juni 2010
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Siden dannet på: 8.30 sekunder 22,619 Unikke besøg