Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 er på plads.
Læs økonomiaftalen og FOLAs pressemeddelelse vedr. aftalen.
Uddrag af pressemeddelelse: De bløde velfærdsområder betaler prisen.
Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi for 2011.
Aftalen udlægges som 0-vækst, men reelt betyder 0-vækst besparelser på en række kerneområder. Aftalens 0-vækst tager udgangspunkt i nogle kommunale budgetter, som for 2009 er overskredet med næsten 5 mia. kr. og en lang række kommuner har genåbnet budgetterne for 2010 for at finde betydelige besparelser, så at tale om 0-vækst tenderer til falsk varebetegnelse”, siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.
Specialområdet er et af de områder, som har medført store og uforudsete udgifter i kommunerne. I aftalen ligger der ingen klar løsning på problematikken, men en hensigtserklæring om, at ”styre” området.
”Med de besparelser som området har været udsat for gennem en årrække, så kan vores daginstitutioner ikke blot rumme flere ressourcekrævende børn. Vi ser gerne, at flere børn fra specialområdet inkluderes i almindelige institutioner – det giver både økonomisk og pædagogisk mening, men skal man understøtte disse og de øvrige børns udvikling, skal der mere (og specialiseret) personale – ikke mindre. Den barske kendsgerning i mange af vores daginstitutioner er: 1 ansat til 12-22 børnehavebørn. Og man behøver ikke et indgående kendskab til daginstitutionsområdet for at vide, at et sådant forhold mellem voksne og børn, absolut ikke levner plads til ekstra opgaver i form af flere specialbørn”, fortsætter Lars Klingenberg.
Hent økonomiaftalen mellem regeringen og KL her
Hent hele FOLAs pressemeddelelse her