Kontakt

Telefon: 42 70 51 54

Mail: fola@fola.dk

Pressekontakt


Følg FOLA på Facebook
Klik her
Minumumsnormeringer i regeringsgrundlaget

Hovedfolder: Lars.jpgPressemeddelelse.

Minimumsnormeringer i regeringsgrundlaget.

”Vi er oprigtigt glade for at den nye regering har inddraget de mindste børn i regeringsgrundlaget” siger Lars Klingenberg, formand for FOLA.

”Nationale standarder er absolut nødvendige, hvis vi vil styrke kvaliteten i vores daginstitutioner og ændre udviklingen, som gennem en årrække har været flere børn til færre ansatte, stigende administrative opgaver og manglende fokus på ledelse og struktur. Men gode hensigter gør det ikke alene. Og ordvalget ”Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne” kan være et faresignal, da Kommunernes Landsforening ikke just har tradition for at ønske nationale standarder” fortsætter Lars Klingenberg

”Alligevel er vi optimistiske og håber at minimumsnormeringernes plads i regeringsgrundlaget er starten på en epoke, hvor børne- og daginstitutionsområdet ikke udelukkende anses som en samfundsmæssig byrde, men at investeringerne i de mindste betragtes som en integreret del af løsningen på bla. de økonomiske udfordringer. Vi kender daginstitutionens virkelighed og ved hvad der har betydning for både børn og forældre og vi drøfter naturligvis meget gerne udmøntningen af minimumsnormeringer med partierne på Christiansborg samtidig med, at vi holder politikerne op på deres løfter.

”I det hele taget ser vi frem til at samarbejde med hele det nyvalgte folketing. Ud over udmøntningen af minimumsnormeringer er der brug for at drøfte afskaffelse af lukkedage og lukkeuger, opkvalificering af lederne samt en generel reform på daginstitutionsområdet som bl.a. skal sikre faste oprykningsgrænser fra ét dagtilbud til et andet, ligestilling af skolefritidsordninger med fritidshjem samt forældredemokratiet, som er under voldsomt pres bl.a. ved indførelsen af områdeledelse i mange kommuner” slutter Lars Klingenberg.

For yderligere kommentarer:

Lars Klingenberg kan kontaktes på tlf. 70205154

Dorthe Boe Danbjørg (bestyrelsesmedlem i FOLA) kan kontaktes på tlf. 26202186

Hent regeringsgrundlaget her

2,237,683 Unikke besøg