Tankerne bag lovforslaget

Lovforslag

Formålet med dette lovforslag, der bygger videre på Servicelovens § 8, er at børn får lovhjemlede rettigheder, således at børns behov for omsorg, tryghed, og sundhed tilgodeses bedst muligt. Da børn i dag tilbringer størstedelen af deres vågne timer i daginstitution (ordet daginstitution dækker i denne henseende over hele dagtilbudsområdet), er det vigtigt at sikre en kvalitativ standard i daginstitutionerne, således at daginstitutionerne kan bidrage positivt til en god barndom samt medvirke til, at børn kan udvikle sig til sunde, fornuftige og ansvarsfulde voksne en dag.

Personalenormering

Ligeledes må det anerkendes, at børn har behov for at have en tæt tilknytning til voksne i deres hverdag. Det faglige kompetente personale udfylder en vigtig omsorgsfunktion i forhold til det enkelte barn, da de skal drage omsorg for barnets trivsel og udvikling igennem den periode, barnet er tilknyttet daginstitutionen. Hvis ikke personalenormeringen er gunstig, således at personalet kan tilgodese det enkelte barns trivsel og udvikling, kan daginstitutionerne ikke på betryggende vis løfte den særlige opgave det er, at hjælpe børn igennem deres sårbare barndom, så den bliver en fysisk og psykisk konstruktiv vækstperiode. Kommunen forpligtes derfor til at overholde en minimumsstandard i forhold til personalenormeringen samt til at tildele ekstra ressourcer til institutioner med stor social belastning, som et led i det almindelige forebyggende arbejde og i bekæmpelsen af den negative sociale arv.

Kommunerne og staten

Personalenormeringen kan ikke være op til den enkelte kommune at bestemme, da kommunerne har lange traditioner for at se på daginstitutionsområdet ud fra en økonomisk synsvinkel, ofte begrundet i generelle økonomiske vanskeligheder i kommunen. Børns rettigheder og vilkår er et samfunds-anliggende, og derfor bør det være statens opgave at sørge for, at der er økonomi til at holde den kvalitative standard i daginstitutionerne, som fremgår af dette lovforslag. I et rigt land som Danmark, bør staten have råd til at se på børn som en investering.

Miljølovgivning

I Danmark bryster vi os af at have en miljølovgivning for svin, tremmekalve og burhøns, men danske børn i daginstitutioner er ikke omfattet af en miljølovgivning, selvom børn er særlig sårbare overfor sundhedsskadelige stoffer, dårligt indeklima og støj. Derfor skal der foranstaltes en miljølovgivning, der tager hensyn til børns sårbarhed, og som skal skabe et s ikkert og sundt børnemiljø. Herom gælder det, at enhver tvivl om kemiske stoffers egnethed til kontakt med børn, skal komme børnene til gode. Derfor skal børn i daginstitution også have tilbudt sund og varieret kost, der så vidt muligt er pesticidefri. Ligesom fysisk aktivitet skal være en naturlig del af daginstitutionens virksomhed med henblik på at forebygge det stigende antal livsstilssygdomme blandt børn. Af hensyn til børns sundhed forbydes målrettede børne-reklamer for usunde fødevareprodukter.

Sikkerhed

Med hensyn til § 5a vedrørende regler for transport af institutionsbørn i busser eller minibusser, er reglerne i dag således, at hvis der forefindes sikkerhedsseler i de pågældende køretøjer, så skal de benyttes, men er der ingen sikkerhedsseler, kan institutionsbørn lovligt transporteres alligevel. Det er hverken betryggende for forældre eller personale, at der ikke er en lovgivning som påbyder sikkerhedsforanstaltninger i busser, der transporter institutionsbørn.

Kollektiv trafik

Når vi alligevel finder det acceptabelt at institutionsbørn transporteres i den kollektive trafik, skyldes det, at farten ikke er så høj, grundet de mange stop på vejen, samt et ønske om ikke at begrænse mulighederne for at tage på udflugt med børnene.

Søskende

At det skal være en rettighed for søskende at komme i samme daginstitution, skyldes den tryghed, det skaber for børn, at være fælles om oplevelser i dagligdagen. Derudover er det gavnligt for børnefamiliernes stressniveau, at forældrene ikke skal hente og bringe i for mange forskellige institutioner

Stillerum

Med indførelse af stillerum i daginstitutionerne, kan tid og rum til ro og fordybelse være et sundt og kærkomment input i børnenes liv, der ofte er præget af meget udadvendt fysisk aktivitet i det kollektive forum.

Omsorgsdage til børn

Børn er specielt sårbare og udsatte i situationer med sygdom, institutionsskift, lægebesøg eller andre særlige ”begivenheder” i deres liv. Børn skal derfor tildeles ret til at have deres forældre til rådighed 10 dage årligt. Den øgede erhvervsfrekvens og arbejdstid blandt forældre, gør det svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Omsorgsdagene vil være et væsentligt bidrag i situationer, hvor børn har ekstra brug for en forælder. Forældrenes ret til frihed ved børns sygdom samt omsorgsdage er forskellig fra overenskomst til overenskomst. Mange forældre er nødt til at lyve sig syge eller aflevere syge børn i institution, med fare for at smitte de øvrige børn og til stor gene og ubehag for både børn og forældre. De eksisterende forhold giver generelt dårlig trivsel i såvel hjem, institution som arbejdsplads. Omsorgsdage vil medvirke til at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Forældrebestyrelser - Forældrenævn

Børn lever deres liv i både hjem og institution. Det daglige forælder og personalesamarbejde har stor betydning for brobygningen mellem barnets to verdner og dermed barnets trivsel. Ligeledes har forældresamarbejdet i forældrebestyrelsen stor betydning, og derfor skal dette samarbejde prioriteres således, at kommunen reelt er forpligtet til at afsætte personaletid til denne vigtige funktion. Samarbejdet udbygges yderligere på kommunalt plan med forældrenævn, med henblik på at styrke nærdemokratiet. Konkret oprettes der i alle kommuner et forældrenævn, der skal fungere som samarbejdsorgan for kommunens forældrebestyrelser. Forældrenævnet består af repræsentanter fra forældrebestyrelserne. Forældrenævnet er høringsberettiget i forbindelse med kommunale forslag, som berører dele af eller hele daginstitutionsområdet. I kommuner hvor der ikke allerede er oprettet et forældrenævn, er kommunen forpligtet til at tage initiativ til oprettelsen.

Daginstitutionsnævn.

Vi anbefaler at vedkommende minister, der har daginstitutionerne indenfor sit ressortområde, opretter et uvildigt daginstitutionsnævn, som blandt andet skal bestå af forældre, pædagogisk personale, repræsentanter fra Danmarks Pædagogiske Universitet m.v. Det er en grundlæggende forudsætning for, at forældre og pædagogisk personale kan støtte ret på loven om børns rettigheder i daginstitution , at der er et daginstitutionsnævn , man kan rette sin klage imod. Såfremt en kommune ikke overholder sine forpligtelser, kan forældre og det pædagogiske personale klage til det uvildige daginstitutionsnævn.

I Danmark har vi mange klagenævn, men der findes ikke et nævn man kan rette henvendelse til, hvis kommunen misligholder deres forpligtigelser.

Både lovgivning om børns rettigheder i daginstitution og samfund samt et Daginstitutionsnævn er ufravigelige nødvendigheder, hvis almindelige børn i Danmark skal have nogle vedkommende rettigheder.