Høringssvar fra Københavns Forældreorganisation ang. Specialanalysen
1. Der er anlagt nogle grundlæggende søgte og fejlagtige præmisser for analysens arbejde, som reflekteres i dens konklusioner
Præmissen om, at specialindsatsen på 0-6-årsområdet skal laves om er ikke baseret på en vurdering af specialindsatsen på 0-6-årsområdet, men på at opnå sit mål for ændringen af folkeskolens inklusionsgrad. Der tages ikke hensyn til, at Københavns Kommune lige nu inkluderer 99,3 % af alle børn på 0-6-årsområdet. I Københavns Forældreorganisation mener vi, at 0-6-årsområdet skal ses i sin egen ret og ikke som udelukkende forberedende til folkeskolen. Det vil også sige, at vi skal hylde den succes, 0-6-årsområdet har, som i høj grad kan tillægges basispladsordningen og samarbejdet på tværs af almen- og specialområdet.
Ydermere er præmissen om hvordan børn, der gennemfører folkeskolen i et specialtilbud, klarer sig videre, ikke baseret på undersøgelser, hvor børn har haft den støtte som basispladserne giver. Den tidlige indsats med rette støtte er afgørende for, hvordan vi klarer os gennem livet. Vi mener ikke, der kan drages konklusioner om nuværende og kommende børn med behov for en basisplads og deres muligheder i fremtiden på det grundlag, der er fremlagt i specialanalysen.
Vi er bekymrede over, at analysen ikke er lavet med børnenes interesser for øje, men at man fra udgangspunktet har sat sig et mål for en ”segregeringsprocent” og så passet analysen rundt om de tal. Børn har grundlæggende ret til støtte når de har særlige behov, og den lovgivning skal kommunen selvfølgelig kunne overholde.
2. Forældre er ”i høj grad orienteret mod specialtilbud” fordi det er en kamp for forældre at få tildelt den nødvendige støtte indenfor almenområdet
Der er ingen forældre der som udgangspunkt ønsker sig, at deres børn segregeres til specialtilbud. Det, forvaltningen beskriver som, at forældre orienterer sig mod specialområdet, er en konsekvens af den måde Københavns Kommune visiterer til støtte. Det er afspejlet i vores forældrerådgivning, hvor vi har oplevet en stigning i indringere fra Københavns Kommune, som har svært ved at få tildelt nødvendig støtte til deres børn.
Mange af disse forældre vil på et tidspunkt knække nakken på visitation og genvisitation og derfor selv søge direkte mod specialiserede tilbud.
3. Genvisitation ved skolestart er en direkte stopklods for at få børn fra basispladser over i den almene folkeskole
I forlængelse af punkt to, så vil vi lave et tydeligt nedslag i netop overgangen fra børnehave til skole. Her påpeger forvaltningen, at mange børn fra almene dagtilbud starter direkte i et specialtilbud i børnehaveklassen.
I Københavns Forældreorganisation har vi igennem hele processen med specialanalysen påpeget problematikken med genvisitation, hvor vi oplever at forældre knækker. Så søger de hen, hvor de er sikret støtten til deres barn, for ingen forældre vil smide deres barn under bussen. Vi mener ikke i KFO, at overgangspædagoger er nok til at sikre en smidig skolestart. Børn, der er blevet visiteret til støtte i dagtilbuddet, skal i stedet opleve, at de automatisk får støtte i børnehaveklassen og op i skolen, og at der først evalueres på støtten når det giver mening i den enkelte sag.
4. Hvordan sikres børnene i dag- og fritidsinstitutioner, hvis specialanalysens anbefalinger gennemføres?
Hvilke muligheder og rettigheder får forældre, hvis deres børns dagtilbud ikke kan imødekomme deres behov for støtte? Vi kan ikke leve med en løsning, hvor børn skal gennem pladsanvisningen og ventelister for at komme i en institution, hvor man på chancebasis kan få en plads, der passer eller ikke passer til børn med særlige behov.
Hvordan sikres det, at der er pædagogiske kompetencer til børnene der ikke længere får basispladser? København har massiv pædagogmangel, og har hverken bemanding eller økonomi til at efteruddanne personale indenfor specialpædagogik. Der skal et kæmpe kompetenceløft til før en større inklusionsopgave kan løftes i alle dagtilbud. Det kræver først, at der er pædagoger nok alle steder, dernæst at der er penge til efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Vi er bekymrede for, at det vil være en devaluering af alle børns tilbud, når inklusionsopgaven øges uden de nødvendige ressourcer.
5. Forslagene er ikke finansieret
I det hele taget er 100 mio./år ikke tilstrækkeligt til at gennemføre specialanalysens anbefalinger. Alene sidste år sparede Københavns Kommune 60 millioner på folkeskolen. Det vil sige, at hvis man med specialanalysens indstilling tilfører 100 mio., så er det reelt kun 40 mio. der skal kunne løfte hele aftalen. Det er max 1 stilling pr. skole i København. Vi forventer på ingen måde, at én ekstra medarbejder på en skole kan give det kompetenceløft og de ressourcer, der skal til for at lykkes med den her dagsorden.