Skoleparathed er et emne vi går til i største respekt, for i virkeligheden burde børn ikke være skoleparate, men skolen bør være børneparat, som forsker Erik Sigsgaard udtrykker det.
Men i FOLA får vi mange henvendelser fra forældre om den tvivl, vi kan have i forhold til om barnet/skolen er parat. I denne artikel giver vi svar på nogle af de spørgsmål forældre har; nemlig konkrete værktøjer til
- Hvordan vi selv kan vurdere?
- Hvordan vi går i dialog med børnehaven?
- Hvordan vi selv kan støtte vores børn på vej?
- Hvad er mine rettigheder som forælder?
Familievejleder Christina Drachmann holder online oplæg i FOLA og du er inviteret med. Se og tilmeld dig her
Skal - skal ikke starte i skole?
Det er helt naturligt at være i tvivl. Det er der mange, der er, og det at starte i skole ER et kæmpe skridt. Den frie leg og aktiviteter i bevægelse erstattes af mange timers skoleskema og langt flere krav. Nogle børn har brug for et ekstra år i børnehaven, mens andre derimod profiterer rigtig godt af at blive mødt med andre krav.
Christina Drachmann anbefaler, at I kan tage jeres tvivl med til børnehaven og bede om et møde. Børnehaven vurderer hvert år mange børn, og har stor erfaring. De er gode at læne sig op ad som forældre.
I de fleste kommuner tager man beslutningen om, hvorvidt børn skal skoleudsættes eller ej, i november. Hvis I sammen med børnehaven beslutter, at jeres barn skal blive i børnehaven, skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvad der skal ske igennem det næste år i børnehaven på baggrund af begrundelsen af skoleudsættelsen. Husk, at uanset beslutningen, så vil der næsten altid være plads til at gøre beslutningen om. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det gøres. Ring eventuelt til vores forældrerådgivning og hør mere.
Hvad kan man selv gøre som forældre for at forberede skolestarten?
Christina Drachmann understreger at lærerne er dygtige til at lære vores børn tal, bogstaver og former. Dér hvor vi kan hjælpe vores børn godt på vej, er i deres følelsesmæssige og sociale udvikling, for forskning viser, at de børn der trives socialt, fungerer godt i skolen. Dette kombineret med, at der i skolegården er der langt flere børn og færre voksne, stiller krav til vores børns sociale og følelsesmæssige modenhed og kompetencer; fx fordybelse, følelsesmæssig selvregulering ved behovsudsættelse, vredeshåndtering, grænsesætning m.m.
Dette er afgørende for vores sociale kompetencer.
Om end Christina Drachmann mener at samfundet i dag, har alt for stort fokus på, hvad børn skal kunne og vi i stedet bør kigge på, hvordan vi er ved at udvikle et præstationssamfund helt ned til vuggestuealderen, forklarer hun at det svar sjældent hjælper forældre der er i tvivl. Christina peger på nogle kompetencer eller tegn, man som forældre kan kigge efter om barnet er ved at udvikle mere af:
-
Styrk dit barns fordybelses- og koncentrationsevne
Fordybelse og koncentration er rigtig vigtigt for at kunne indgå i mange rammesat aktiviteter i skolen.
Læg mærke til om dit barn kan fordybe sig eller om det tit springer fra leg til leg. Læg mærke til om dit barn også trives aktiviteter der sætter krav til finmotorikken fx tegne, male, perler osv.
Oplever du at dit barn netop godt kan være udfordret her, så kan du hjælpe dit barn på vej ved selv at være nærværende i disse aktiviteter og fordybe sig. "Det lyder banalt og det er det i virkeligheden også, men rigtig mange børnefamilier, inklusiv min egen, har vi travlt og får ikke altid fordybet os i aktiviteterne og dialogen med vores barn, hvilket påvirker barnets tempo, koncentrationsevne og sociale kompetence til at indgå i dialog og afstemme sig med andre" fortæller Christina Drachmann.
Ydermere kan du styrke dit barns koncentrationsevne ved at sætte ord på det dit barn laver. ”Jeg kan se du tegner en (..).” eller ”Hold da op et højt tårn du bygger. Det kan jeg godt se kræver mange klodser” – når vi sætter ord på hvad vores børn gør, oplever de at de kan agere meningsfuldt og hensigtsmæssigt. Det styrker generelt deres selvværd og det styrker også deres lyst til at gøre mere af det. Læg mærke til at dit barn ofte vil tegne/bygge endnu mere og måske også søge din øjenkontakt og gå i dialog med dig om hvad det laver.
-
Øv kravsituationer på en positiv måde
Er dit barn godt på vej til selv at kunne tage al sit tøj på og koncentrere sig om hverdagens kravsituationer? Så er dette også en positivt tegn. Kravsituationer såsom påklædning, sidde med ved bordet, hjælpe til med madlavningen osv. giver barnet positive erfaringer med at være i rammesatte aktiviteter, der kræver fordybelse og overblik over det man laver.
Tænker du at dit barn skal styrkes her, så er jeres positive stemning afgørende for at barnet føler tryghed i opgaven. At I guider barnet trin for trin, hvad det skal gøre, hjælper barnet med at dele opgaven op i bider og får erfaring med, hvordan man går til værks i opgaver og senere udvikler et overblik over opgaverne. Sidst men ikke mindst er jeres positive anerkendelse undervejs afgørende for at barnets motivation.
-
Støt dit barns følelsesmæssige udvikling
At støtte sit barns følelsesmæssige udvikling er en ongoing proces, som er vores præmis som forældre. Det er derfor også vigtigt at have fokus på i perioden op mod skolestart. For i skolen er der langt flere børn og færre voksne. Det sætter krav til at dit kan begynde at sætte ord på sine følelser og i mindre grad går med arme og ben først, ved slå, sparke eller gå væk, skrige eller råbe skældsord.
"Som familievejleder og pædagogisk konsulent er min erfaringer, når jeg besøger skolerne, at man har mere fokus på at en adfærd som denne ikke er i orden, end fokus på hvilken følelse der driver denne adfærd," uddyber Christina Drachmann. "Vid at følelser på ingen måde er farlige, men livsvigtige. De skal ikke væk, fjernes eller overstås. Det skal mødes og reguleres".
Børn skal dermed guides igennem deres følelser og have hjælp til at oversætte dem. Der kan du som forælder møde barnet roligt og sætte ord på hvad du tror der er på spil: ”Du bliver ked af det fordi jeg siger, at vi ikke kan købe en slikpind i dag” eller ”Anton tog lige gyngen fra dig. Jeg kan godt se det gør dig vred". Her hjælper vi barnet med at blive reguleret, fordi barnet føler sig set og forstået. Derudover hjælper vi også barnet med at udvikle et sprog for sine følelser.
Det er selvfølgelig ikke lige til, for det kræver meget af vores egen følelsesmæssige regulering, vores ro og vores evne til at se bag om barnets adfærd. Vi kommer hurtigt til at reagere på vores børns (uhensigtsmæssige) adfærd og glemme følelsen, der driver handlingen. Og selvfølgelig kan vi ikke agere som rolige, supermennesker hele tiden. Men hvis vi har et fokus på at lære vores børn et sprog for deres følelser, er det langt nemmere for vores børn at agere ude i verden.
Til det gratis webinar: ”Den gode skolestart begynder nu, sådan støtter du dit barn i overgangen” kommer familievejleder og pædagogisk konsulent Christina Drachmann med flere tegn du kan kigge efter og konkrete råd til hvordan du støtter dit i det udviklingsproces, overgangen fra børnehave til skole og mere meget.
Hvem bestemmer i sidste ende, om mit barn skal skoleudsættes?
Hvis I ikke er enige med børnehaven, så er det bedste råd at give plads til uenigheden i første omgang. Det vil sige at have fokus på, at dialogen er nysgerrig og åben, og at I åbent taler om, hvor I ikke er enige. Hvis I ikke ønsker skoleudsættelse, men børnehaven anbefaler det, så er beslutningen i sidste ende jeres. Det kræver i hvert fald jeres samtykke at skoleudsætte.
Det er lidt anderledes, hvis I ønsker skoleudsættelse, men kommunen ikke ser et behov. Som forældre kommer I langt med jeres mening og fastholdelse, og alle kommuner vil som udgangspunkt lægge stor vægt på forældrenes mening, hvis den er velfunderet, men i sidste ende er det kommunen (ofte skolelederen på dit barns distriktskole), der bestemmer, om skoleudsættelse bevilges. Det er ikke en beslutning, der kan ankes. FOLA arbejder for, at forældrene som minimum kan klage over afgørelsen, men ser gerne at forældrenes mening tillægges mere juridisk vægt i den endelige afgørelse. Begge veje. Se eksempelvis Aarhus Kommune, der netop tager initiativ til at give forældrene mere beslutningskompetence.
Det er vigtigt for os at understrege, at i langt de fleste tilfælde finder man fælles fodslag, men når det ikke sker, eller hvis vejen derhen er besværlig, kan du altid tage fat FOLAs forældrerådgivning, hvor rådgivningen foregår anonymt og gratis.
