Det er naturligt, at der opstår konflikter mellem børn. Fysiske sammenstød sker ofte som en del af børns udvikling, og det er en pædagogisk opgave at hjælpe dem videre. Men hvis episoderne gentager sig, eller man ikke oplever at få tilstrækkelige svar på hvad der er sket, er det vigtigt at reagere og søge dialog med personalet.
Man bliver helt naturligt ramt på sine følelser og sin beskyttertrang, når man henter sit barn i daginstitution og får at vide, at det er blevet slået, drillet eller bidt. Det instinktive spørgsmål: “Hvem gjorde det?” melder sig hurtigt.
Det spørgsmål får man som regel ikke svar på. Det skyldes hensynet til begge de involverede børn og ønsket om ikke at sætte det udøvende barn i et negativt lys. Til gengæld skal man som forælder hurtigt kunne få svar på noget andet, der er mindst lige så vigtigt: Hvad er der sket og hvordan er mit barn blevet hjulpet?
Den svære balance i, hvad personalet kan fortælle
Personalet står i en svær position, når denne type konflikt begynder at fylde i forældregruppen. Institutionen kan ikke fortælle hele forældregruppen, hvilke problematikker ét bestemt barn har, hvad barnets historik er, eller hvilke konkrete indsatser der er i gang. Det ville være at dele for mange personfølsomme oplysninger om barnet og familien, som også står i en yderst sårbar og som bekymrer sig om, hvordan de skal få deres barn tilbage trivsel.
Men det efterlader ofte andre forældre med ubesvarede spørgsmål om, hvad der sker for at passe på deres børn.
Hvad kan personalet fortælle, og hvad gør jeg hvis mit barn bliver slået?
Selv om institutionen ikke kan dele personlige oplysninger om det enkelte barn, er der stadig meget, de kan og skal fortælle. Samtidig er det vigtigt, at man som forælder selv går konstruktivt ind i dialogen. Du kan:
- Spørge ind til, hvordan dit eget barn trives på stuen.
- Spørge konkret til, hvad der er sket, hvis dit barn har været involveret i en episode og hvordan dit barn er blevet hjulpet i situationen.
- Spørge til de generelle tiltag, de voksne arbejder med i forhold til uhensigtsmæssig adfærd på stuen.
- Bede om at få forklaret, hvordan institutionen forebygger gentagne konflikter.
- Få klarhed over retningslinjer, hvordan og hvornår man i huset informerer om hændelser.
- Holde sig orienteret gennem fælles opdateringer om børnegruppens trivsel og pædagogiske fokus.
- Tage kontakt til ledelsen, hvis svarene er uklare, eller bekymringen vokser.
Er der normalt at børn bider og slår?
Bid, skub og slag kan være en del af børns udvikling. Nogle børn er nysgerrige på hvad der sker, hvis de mon lige bider sidemanden. Andre børn har en tendens til at bruge næverne, fordi sproget ikke slår til i konfliktsituationer. Hvad end årsagen er til at børnene kommer til at gøre ting, der gør ondt på andre, så er det den pædagogiske opgave at guide dem til at en anden adfærd.
For nogle børn er det en hurtigt forbigående fase. For andre er det en længere proces, der kræver ekstra pædagogisk opmærksomhed. Her hjælper og guider de voksne børnene i deres leg og samspil og støtter dem i at finde andre udtryksformer.
Når særligt ét barn fylder meget i konflikterne
Nogle gange handler konflikter om spændinger mellem to børn. Andre gange er der ét barn på stuen, som ofte kommer i konflikt med mange børn. Så bliver det ikke kun et spørgsmål om at rede trådene ud mellem to børn, men om en hel børnegruppe, der gentagne gange oplever konflikter med det samme barn.
I de situationer opstår der ofte bekymringer i forældregruppen. Og selv om personalet ikke kan dele alt, er man som forælder sjældent i tvivl om, hvilket barn på stuen der er i centrum for konflikterne. Især fordi større børn ofte selv fortæller det eller fordi man selv observerer konflikter ved aflevering og afhentning.
Den bekymrede forældregruppe
I vores telefoniske rådgivning har vi modtaget en del opkald fra forældre, der er bekymrede for, hvornår det næste gang går ud over deres barn. Det er en helt forståelig reaktion.
Forældre skal mødes i, at det er svært at stå i. Man skal ikke affeje den bekymring, der kan opstå, når ens barn gentagne gange bliver ramt af bid, skub eller slag. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at konflikter mellem børn er en del af livet i en børnegruppe, at et barn er ikke ondt, men kan have nogle uhensigtsmæssige handlemønstre samt at det pædagogiske arbejde handler om at støtte børnene og udvikle bedre samspil.
Har personalet fx valgt at tage mindre grupper ud i garderoben ad gangen, fordi man oplever at mange børn på én gang udgør en rammer der er svære for nogle børn at regulere sig selv i? Eller har man fx en indsats i forhold til at tale om grænser med børnene, eller styrke dem i at opsøge hjælp fra en voksen når de selv eller en kammerat har brug for hjælp?
Hvis man oplever, at det er svært at få svar på de spørgsmål hos stuepersonalet, er det en god idé at tage det op med institutionens ledelse. Og oplever man fortsat, at det er uklart, hvordan der arbejdes med problematikken, kan man ringe ind til os i FOLA og få rådgivning om sine handlemuligheder.
Når forældre tager sagen i egen hånd, fordi de mangler svar eller handling
Der er eksempler på, at forældre tager sagen i egen hånd og selv kontakter forældrene til det pågældende barn. Andre opfordrer deres eget barn til at holde sig væk eller ligefrem til at slå igen. Der findes også eksempler på, at forældre bliver så frustrerede over personalets eller ledelsens håndtering, at de sender klager.
Det sker ofte i institutioner, hvor en problematik har varet længe, og hvor forældrene mangler svar og oplever for lidt handling. Spørgsmålet bliver: “Gør de egentlig noget for at passe på vores børn?”
Hvordan kan forældrebestyrelsen arbejde med det?
Konflikter vil opstå igen og igen i børns udvikling. Derfor er det relevant at spørge, hvordan man fremtidssikrer et godt forældresamarbejde, når der opstår gentagne konflikter med et barn i en børnegruppe. Forældrebestyrelsen kan aldrig drøfte enkeltsager, men kan tale ud fra et generelt perspektiv og arbejde med:
- Drøftelser af, hvordan forældre informeres, når deres eget barn har været involveret i en episode.
- Principper for tydelig kommunikation om, hvordan institutionen generelt arbejder med trivsel og konflikter i børnegruppen.
- Medskaber af en fælles forståelse af, at man både skal passe på de børn, der bliver ramt, og det barn, der har det svært.
- Være i dialog om, hvordan samarbejdet mellem hjem og institution styrkes, når bekymringer opstår.
Brug for at tale med nogen?
Ring til FOLAs forældrerådgivning på 73 70 73 79
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30–13.30.
