Det er naturligt, at der opstår konflikter mellem børn. Fysiske sammenstød sker ofte som en del af børns udvikling, og det er en pædagogisk opgave at hjælpe dem videre. Men hvis episoderne gentager sig, eller man ikke oplever at få tilstrækkelige svar på hvad der er sket, er det vigtigt at reagere og søge dialog med personalet.
Man bliver helt naturligt ramt på sine følelser og sin beskyttertrang, når man henter sit barn i daginstitution og får at vide, at det er blevet slået, drillet eller bidt. Det instinktive spørgsmål: “Hvem gjorde det?” melder sig hurtigt.
Det spørgsmål får man som regel ikke svar på. Det skyldes hensynet til begge de involverede børn og ønsket om ikke at sætte det udøvende barn i et negativt lys. Til gengæld skal man som forælder hurtigt kunne få svar på noget andet, der er mindst lige så vigtigt: Hvad er der sket og hvordan er mit barn blevet hjulpet?
Den svære balance i, hvad personalet kan fortælle
Personalet står i en svær position, når denne type konflikt begynder at fylde i forældregruppen. Når dialogen føles begrænset, hænger det ofte sammen med de rammer, personalet arbejder under. Institutionen kan ikke fortælle, hvilke problematikker ét bestemt barn har, hvad barnets historik er, eller hvilke konkrete indsatser der er i gang. Det ville være at dele for mange personfølsomme oplysninger om barnet og familien, som ofte står i en sårbar situation og er bekymrede for, hvordan de kan hjælpe deres barn tilbage i trivsel.
Men det efterlader ofte andre forældre med ubesvarede spørgsmål om, hvad der sker for at passe på deres børn.
Hvad kan personalet fortælle - og hvad gør jeg hvis mit barn bliver slået?
Selv om institutionen ikke kan dele personlige oplysninger om det enkelte barn, er der stadig meget, de kan og skal fortælle. Samtidig er det vigtigt, at man som forælder selv går konstruktivt ind i dialogen. Du kan:
- Spørge ind til, hvordan dit eget barn trives på stuen.
- Spørge konkret til, hvad der er sket, hvis dit barn har været involveret i en episode – og hvordan dit barn er blevet hjulpet.
- Spørge til de generelle tiltag, de voksne arbejder med i forhold til uhensigtsmæssig adfærd.
- Bede om at få forklaret, hvordan institutionen forebygger gentagne konflikter.
- Få klarhed over husets retningslinjer for, hvordan og hvornår der informeres om hændelser.
- Holde dig orienteret gennem fælles opdateringer om børnegruppens trivsel og pædagogiske fokus.
- Tage kontakt til ledelsen, hvis svarene fra stuen er uklare, eller bekymringen vokser.
Hvad hvis dialogen går i stå?
Hvis du oplever, at personalet lukker ned for dialogen – fx med en besked som: “Vi kan ikke sige så meget om det barn, men vi arbejder med det” – er det en helt legitim tilbagemelding. Men det kan stadig efterlade dig uden svar på, hvordan dit eget barn bliver hjulpet.
Her kan det være en god idé at dreje samtalen over på dit eget barn. Spørg ind til, hvordan dit barn trives, og hvordan det oplever hverdagen i børnehaven. Hvis dit barn fx fortæller derhjemme, at det ofte bliver slået og ikke synes, det er rart at være der, er det vigtigt at få talt om, hvordan I sammen med personalet kan støtte barnet.
Fokusér på barnets perspektiv: Hvordan oplever dit barn situationerne, og hvad kan de voksne konkret gøre for at skabe mere tryghed i hverdagen?
Hvad hvis personalet ikke ved, hvad der er sket?
Det kan være en stor forskrækkelse at hente sit barn og opdage kradsemærker eller andre tegn, som man ikke er blevet informeret om. Det efterlader ofte forældre med spørgsmål: Er mit barn blevet trøstet? Har nogen set, hvad der er sket? Eller er der noget, der ikke bliver fortalt?
Når der opstår utryghed, er det vigtigt at få den adresseret. Manglende overlevering kan dog have flere forklaringer.
Personalet har ikke altid mulighed for at observere alle situationer. Små børn kan begynde at græde af mange årsager – det kan være svært at vurdere, om et barn er blevet bidt, eller om det reagerer på en konflikt om legetøj. Derudover leger børn – især de lidt større – ofte steder, hvor de voksne ikke har direkte overblik, fx bag et legehus
Derfor kan der være episoder, som personalet ikke har direkte observeret, og som de derfor ikke kender nuancerne i. Men har et barn været mere ked af det end sædvanligt eller været en del af en større konflikt, er det vigtigt, at det bliver overleveret til forældrene.
Det er heller ikke altid, at den medarbejder, man taler med ved afhentning, har været sammen med barnet hele dagen. Derfor kan det være en god idé at spørge, om der er en kollega, der kan fortælle mere om dagens forløb.
Er der normalt, at børn bider og slår?
Bid, skub og slag kan være en del af børns udvikling. Nogle børn er nysgerrige på, hvad der sker, hvis de bider et andet barn. Andre bruger kroppen, fordi sproget ikke slår til i konfliktsituationer.
Uanset årsagen er det en pædagogisk opgave at hjælpe barnet til andre måder at handle på.
For nogle børn er det en hurtigt forbigående fase. For andre er det en længere proces, der kræver ekstra pædagogisk opmærksomhed, fordi den fysiske adfærd er udtryk for at barnet ikke trives eller har vanskeligheder. Her arbejder de voksne målrettet med at støtte børnene i deres leg og samspil og hjælpe dem til nye måder at udtrykke sig på. I nogle tilfælde inddrages også specialiseret viden, fx fra PPR.
Når særligt ét barn fylder meget i konflikterne på stuen
Nogle gange handler konflikter om en leg mellem to børn, der er blevet svær. Andre gange er der ét barn på stuen, som ofte kommer i konflikt med mange børn. Så bliver det ikke kun et spørgsmål om at rede trådene ud mellem to børn, men om en hel børnegruppe, der gentagne gange oplever konflikter med det samme barn.
I de situationer opstår der ofte bekymringer i forældregruppen. Og selv om personalet ikke kan dele alt, er man som forælder sjældent i tvivl om, hvilket barn der er i centrum for konflikterne – især fordi større børn selv fortæller det, eller fordi man observerer situationer ved aflevering og afhentning.
Kommunikation med den bekymrede forældregruppe
I vores telefoniske rådgivning modtager vi jævnligt henvendelser fra forældre, der er bekymrede for, hvornår det næste gang går ud over deres barn. Det er en helt forståelig reaktion.
Forældre skal mødes i, at det er svært at stå i. Man skal ikke affeje den bekymring, der kan opstå, når ens barn gentagne gange bliver ramt af bid, skub eller slag. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at konflikter er en del af livet i en børnegruppe, og at et barn ikke er “ondt”, men kan have uhensigtsmæssige handlemønstre.
Det pædagogiske arbejde handler om at støtte børnene og udvikle bedre samspil – og det kan se ud på mange måder.
Har personalet fx valgt at følge mindre grupper ud i garderoben ad gangen - fordi man oplever at mange børn på én gang udgør en ramme der er svær for nogle børn at regulere sig selv i?
Eller har man fokus på lære børn at sætte grænser, at søge hjælp hos en voksen og samtidig give dem indblik i nuancerne i deres kammerats uheldige adfærd. Og er det en fortælling, som I forældre kan støtte op om?
Netop sådanne beskrivelser kan personalet dele med forældregruppen for at vise, hvordan de arbejder med situationen – uden at dele personfølsomme oplysninger.
Hvis man oplever, at det er svært at få svar på de spørgsmål hos stuepersonalet, er det en god idé at tage det op med institutionens ledelse. Og oplever man fortsat, at det er uklart, hvordan der arbejdes med problematikken, kan man ringe ind til os i FOLA og få rådgivning om sine handlemuligheder.
Når forældre tager sagen i egen hånd, fordi de mangler svar eller handling
Der er eksempler på, at forældre tager sagen i egen hånd og selv kontakter forældrene til det pågældende barn. Andre opfordrer deres eget barn til at holde sig væk eller ligefrem til at slå igen. Der findes også eksempler på, at forældre bliver så frustrerede over personalets eller ledelsens håndtering, at de sender klager.
Det sker ofte i situationer, hvor en problematik har stået på længe, og hvor forældre oplever, at der mangler svar eller handling. Spørgsmålet bliver: “Gør de egentlig nok for at passe på vores børn?”
Man kan ikke undgå frustrationer i sager som disse, men man kan tage hånd om dem inden de vokser sig til decideret konflikt. Derfor er det vigtigt at være tydelig i kommunikationen med forældregruppen, når en adfærd begynder at fylde meget på stuen.
Hvordan kan forældrebestyrelsen arbejde med det?
Konflikter vil opstå igen og igen i børns udvikling. Derfor er det relevant at spørge, hvordan man fremtidssikrer et godt forældresamarbejde. Forældrebestyrelsen kan aldrig drøfte enkeltsager, men kan tale ud fra et generelt perspektiv og arbejde med:
- Hvordan forældre informeres, når deres eget barn har været involveret i en episode.
- Hvilken overlevering man kan forvente ved afhentning.
- Hvordan institutionen arbejder med trivsel og konflikter.
- Hvordan man skaber en fælles forståelse af, at både de børn, der bliver ramt, og det barn, der har det svært, skal støttes.
- Hvordan samarbejdet mellem hjem og institution styrkes, når bekymringer opstår.
Brug for at tale med nogen?
Ring til FOLAs forældrerådgivning på 73 70 73 79
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30–13.30.
