Når en kendt pædagog siger op, eller når der gennem længere tid mangler faste voksne på stuen, kan det hurtigt skabe bekymring. Som forælder begynder man måske at tænke over, hvem barnet møder i morgen, om der er nogen, der kender barnet godt, og om de mange skift er tegn på, at noget ikke fungerer i institutionen.
Det er naturlige spørgsmål. Stabile relationer og voksne, der kender børnene, betyder meget for deres tryghed og hverdag, og derfor reagerer forældre også, når personalet skifter, eller fraværet bliver stort.
Det vigtigste spørgsmål er ikke nødvendigvis, hvorfor en medarbejder stopper, men hvad personalesituationen betyder for børnene.
Se på, hvordan dit barn og hverdagen bliver påvirket
En opsigelse er ikke i sig selv et tegn på, at der er noget galt i institutionen. Medarbejdere stopper af mange forskellige grunde. Nogle flytter, går på pension eller søger nye faglige udfordringer. Det samme gælder sygdom og andet fravær.
Derfor kan vi som forældre sjældent konkludere noget om en arbejdsplads alene ud fra antallet af opsigelser eller sygemeldinger. Det giver mere mening at se på, hvordan situationen konkret påvirker børnene og hverdagen.
Måske oplever du, at dit barn møder mange forskellige voksne, at afleveringerne er blevet sværere, eller at det er uklart, hvem du skal give vigtige beskeder til. Måske bliver aktiviteter oftere ændret, eller det er blevet vanskeligere at få en samtale med en voksen, der kender dit barn godt.
Det er konkrete oplevelser, som du godt kan tage op med institutionen.
Spørg til løsningen frem for personalesagen
Når en fast medarbejder pludselig er væk, er det meget menneskeligt at have lyst til at vide hvorfor. Men der er oplysninger om medarbejdernes private og ansættelsesmæssige forhold, som ledelsen ikke kan dele med forældrene.
Du kan derfor ikke forvente at få at vide, hvorfor en medarbejder er sygemeldt, hvad en eventuel konflikt handler om, eller hvorfor vedkommende har sagt op.
Til gengæld kan du godt spørge ind til, hvordan institutionen skaber mest mulig stabilitet for børnene. Er der en fast vikar? Hvem skal forældrene gå til med beskeder om barnet? Hvordan arbejder man med, at børnene lærer nye voksne at kende? Er der sat gang i en rekruttering, hvis en stilling er blevet ledig?
Du behøver ikke kende hele personalesagen for at have brug for viden om, hvordan institutionen passer på børnenes hverdag.
Det tager tid at få stabiliteten tilbage
Når en fast voksen stopper eller er væk gennem længere tid, forsvinder der også viden, rutiner og relationer fra børnegruppen. En ny medarbejder skal lære børnene at kende, finde ind i samarbejdet med kollegerne og lære institutionens hverdag og arbejdsgange at kende.
Hvis flere medarbejdere mangler samtidig, bliver institutionen mere sårbar. Der skal dækkes vagter, introduceres vikarer og måske flyttes personale mellem grupper. Derfor kan det tage tid, før hverdagen igen føles stabil.
I den periode er god information særlig vigtig. Som forælder behøver du ikke kende alle detaljer om personalesituationen, men det gør en stor forskel at vide, hvem der er omkring børnene, og hvad der bliver gjort for at skabe ro og kontinuitet.
Sig det, hvis dit barn reagerer
Hvis du oplever, at personalesituationen påvirker dit barn, så tag det op med personalet. Det kan for eksempel være, hvis dit barn pludselig er mere ked af det ved aflevering, ofte spørger, hvem der er på stuen, eller hvis du oplever, at vigtig viden om barnet ikke bliver givet videre.
Det hjælper ofte at beskrive det, du konkret ser, frem for at konkludere på hele situationen.
I stedet for at sige: “Der er alt for meget fravær, og det virker som om, personalet ikke trives.”
kan du for eksempel sige: “Vi oplever, at der ofte er forskellige voksne om morgenen, og det gør afleveringerne sværere for vores barn. Hvad gør I lige nu for at skabe mere kontinuitet, og hvem skal vi gå til med vigtig information om vores datter?”
På den måde holder du fokus på det, du som forælder faktisk kan se og mærke konsekvenserne af, uden at forsøge at finde forklaringen i den enkelte medarbejders sygdom, arbejdsmiljø eller relation til ledelsen.
Er afleveringerne blevet svære, kan du også læse vores guide Den svære (og den gode) aflevering, hvor du får konkrete råd til, hvordan I sammen med personalet kan skabe mere tryghed omkring afleveringen.
Hvornår skal du gå til bestyrelsen?
Hvis bekymringen primært handler om dit eget barn, skal den som udgangspunkt tages med personalet eller ledelsen. Men nogle problemer er større end den enkelte familie.
Det kan for eksempel være, hvis mange forældre oplever mangelfuld information, hvis der gennem længere tid er stor personaleudskiftning, eller hvis børnene generelt møder meget skiftende voksne. Det kan også være, hvis det er uklart for hele forældregruppen, hvem man skal henvende sig til, eller hvis organiseringen omkring aflevering og kommunikation ikke fungerer.
Så kan det være relevant at gå til forældrebestyrelsen eller forældrerådet.
Bestyrelsen skal ikke behandle dit barns konkrete sag, men kan arbejde med de generelle rammer og problemstillinger, der går på tværs af familierne.
Sidder du selv i bestyrelsen eller forældrerådet, kan du læse vores guide om, hvad bestyrelsen kan gøre ved meget personalefravær og udskiftning.
Hvis medarbejdere fortæller om konflikter
Nogle gange oplever forældre, at en medarbejder fortæller om utilfredshed med ledelsen, dårligt arbejdsmiljø eller konflikter på arbejdspladsen.
Det kan være svært at sidde med den viden, især hvis man har kendt medarbejderen længe og har opbygget en god relation. Men som forælder får man kun én del af en personalesag. Man kender ikke nødvendigvis de andre medarbejderes perspektiv, ledelsens vurdering eller de forhold, der ligger bag.
Og man har som forælder ikke mulighed for at løse en personalekonflikt.
Medarbejdere har andre steder, de kan gå hen med problemer på arbejdspladsen, blandt andet deres leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, overordnede ledelse eller fagforening.
Undgå derfor at blive mellemled mellem medarbejdere og ledelse eller at sprede oplysningerne i forældregruppen. Hvis det, du hører, giver dig en konkret bekymring for børnene, kan du selvfølgelig gå til ledelsen med den bekymring.
Hvad hvis situationen bliver ved?
En presset periode behøver ikke være tegn på et varigt problem. Men hvis der måned efter måned mangler faste voksne, børnene bliver påvirkede, og du ikke oplever, at situationen bliver bedre, er det rimeligt at spørge mere ind.
Start med ledelsen. Beskriv, hvad du oplever omkring dit barn, og spørg til planen for at skabe mere stabilitet. Hvis problemet er generelt og påvirker flere familier, kan du også kontakte forældrebestyrelsen eller forældrerådet.
Hold fast i børnenes perspektiv: Hvordan har børnene det, og er rammerne omkring dem gode nok?
