fbpx

Vejen til bredere repræsentation i forældrebestyrelsen

Konkrete råd om at skabe mere deltagelse, synlighed og nemmere rekruttering til bestyrelse og forældreråd

 Vejen til bredere repræsentation i forældrebestyrelsen

Vejen til bredere repræsentation i forældrebestyrelsen

Sådan får I flere forældrestemmer med!

Hvordan får man kontakt til de forældre, man ikke møder så ofte? Hvordan sikrer man, at flere stemmer bliver hørt, og at flere forældre deltager? Det var nogle af de spørgsmål, vi undersøgte, da FOLA besøgte forældrebestyrelser og forældreråd fra dagtilbud i socialt udsatte områder rundt om i landet.

På de workshops delte deltagerne deres egne erfaringer, udfordringer og gode idéer. I denne artikel har vi samlet nogle af de konkrete greb og refleksioner, som bestyrelserne selv peger på som vigtige for at skabe mere deltagelse, inkluderende forældrefællesskaber og bred repræsentation.

Synlighed er en del af kerneopgaven

Som forældrebestyrelse eller forældreråd er I bindeled mellem forældregruppen og ledelsen. I skal sikre, at forældrenes erfaringer, ønsker og bekymringer kan omsættes til dialog, prioriteringer og beslutninger. Det kræver, at andre forældre ved, hvem I er, og hvad I kan hjælpe med. Hvis bestyrelsen eller rådet ikke er synligt, bliver kontakten tilfældig, og I risikerer at få et snævert billede af hverdagen i huset. Eller måske har I oplevelsen af kun at kende til jeres eget barns situation. Men som bestyrelse og råd skal I tale på vegne af flere, ikke kun få.

Synlighed handler derfor ikke om at “markedsføre” sig selv, men om at skabe en enkel og tryg adgang til jer som forældrerepræsentanter. Det gælder især i større institutioner og dagplejeområder, hvor det ikke er realistisk, at alle kender alle, og derfor skal synlighed skabes mere bevidst.

Samtidig lykkes synlighed sjældent, hvis den udelukkende ligger hos bestyrelsen. Den fungerer bedst, når leder og personale er medspillere. Personalet har den daglige kontakt til forældrene og kan være med til at gøre det naturligt, at forældre ved, hvem I er, og hvordan de kan komme i dialog med jer.

Centralt punkt: Synlighed er ikke et ekstraarbejde, men en forudsætning for at I kan indsamle forældreperspektiver og repræsentere forældregruppen reelt.

I repræsenterer hele forældregruppen

Når I arbejder med principper, prioriteringer og hverdagsrammer, skal I have blik for, at forældregruppen rummer mange forskellige livssituationer. En god tommelfingerregel er, at I ved større beslutninger spørger jer selv: Passer det også til forældre med skæve arbejdstider, enlige forældre, tosprogede familier eller forældre, der ikke deltager i de samme fællesskaber som de mest aktive? Det samme gælder et bredt blik på børnegruppen. Passer vores forslag til hele aldersspændet i institutionen, og til børn med forskellige vilkår?

Jo bedre kontakt I har til forskellige forældre, jo stærkere står I som repræsentanter. Det gør også jeres arbejde lettere at formidle, fordi I kan koble beslutninger til konkrete behov og oplevelser fra hverdagen. Lederen og personalet kan også være en god vej ind til at forstå mangfoldigheden i forældregruppen, hvis man ikke selv oplever at kende flere slags familier. Personalet har stor indsigt i familiernes vilkår, deltagelsesmuligheder og potentialer og kan klæde jer på til at forstå kompleksiteten i forældregruppen. Ofte vil man nemlig have en lidt ”snæver” skare repræsenteret i bestyrelsen eller forældrerådet.

Centralt punkt: Jeres mandat bliver stærkere, når I aktivt opsøger input fra forskellige forældre – også dem, der sjældent deltager eller fylder i fællesskabet.

Gør jer genkendelige: ansigt, rolle og “hvad kan jeg bruge jer til?”

Synlighed bliver først effektiv, når forældre kan forbinde navn, ansigt og funktion. Mange kan have set et navn i et referat, men ved ikke, hvem personen er i praksis. Derfor virker det ofte godt med et synligt “Hvem er vi?”-opslag foran stuen eller i husets indgang, med billeder, navne samt en kort forklaring af jeres rolle.

Det behøver ikke være langt. Det vigtigste er, at det er konkret og genkendeligt. En enkel formulering som “Du kan tage fat i os, hvis du har idéer eller oplevelser fra hverdagen, du mener, vi skal bringe videre” sænker tærsklen og gør det tydeligt, at man ikke skal komme med “perfekte forslag” for at henvende sig.

Ved sociale arrangementer kan det hjælpe at gøre jer lette at få øje på. Et badge eller navneskilt med “forældreråd/bestyrelse” kan virke simpelt, men det gør det markant lettere for forældre at tage kontakt i en situation, hvor man ellers hurtigt ender i små private samtaler.

Centralt punkt: Forældre tager lettere kontakt, når de kan koble navn til ansigt og hurtigt forstå, hvilke typer spørgsmål og idéer der er relevante at dele med jer.

Gør det tydeligt, hvordan forældre får fat på jer

En stor del af synlighed er helt lavpraktisk: Forældre skal kunne se, hvor og hvordan de kan kontakte jer. Hvis kontaktvejen er uklar, ender input ofte med ikke at komme frem.

Derfor bør I tænke over, hvordan I gerne vil have forældrene kontakter jer. Det kan være en fælles postkasse i Aula, en fast mailadresse eller telefonnummer på forpersonen. Det kan også være alle tre ting, for det kan appellere forskelligt til forældrene og sikrer dermed, at nogle af dem, der ikke er trygge ved at skrive, i stedet får ringet.

Når kontaktkanalerne er valgt, er det værd at lave en enkel intern aftale om håndteringen i bestyrelsen eller rådet: hvem læser henvendelser, hvilken svartid I sigter efter, og hvornår en henvendelse hører hjemme hos ledelsen. Det giver forældrene en mere professionel oplevelse – og det giver jer ro og struktur i arbejdet.

Centralt punkt: Når kontaktvejen er tydelig, får I flere og bredere henvendelser, og forældrene ved, hvor de skal gå hen med input.

Skab kontaktflader dér, hvor forældrene faktisk er

Det er også vigtigt at tænke over de uformelle kontaktveje. Hvor dialogen opstår, afhænger af husets størrelse og struktur. I små huse og dagplejeområder opstår samtaler ofte spontant i garderoben og ved afhentning. I større institutioner er det sjældent nok at “være til stede” i hverdagen, fordi forældregruppen er større, og mange ikke mødes på tværs.

Her kan I med fordel tænke i planlagte kontaktflader. Forældremøder er en oplagt mulighed, men det kræver, at jeres indslag ikke kun bliver orientering. Når I aktivt inviterer til input og stiller konkrete spørgsmål, får I både bedre viden og en tydeligere relation til forældrene.

Sociale arrangementer kan være mindst lige så vigtige. Der er ofte forældre, som deltager flittigt i fællesskabet, men sjældent dukker op til formelle møder. Hvis I vil i dialog bredt, skal I derfor også være synlige i de uformelle rum. En enkel og effektiv metode er at invitere til en uformel “kaffe og snak” ved afhentningstid, gerne i forbindelse med et kommende bestyrelsesmøde, så I kan tage forældrenes perspektiver direkte med ind i jeres drøftelser.

Centralt punkt: I både dagpleje og større institutioner kræver dialog bevidst planlægning, fordi forældre ikke automatisk møder hinanden i hverdagen, og I derfor må skabe konkrete kontaktanledninger.

Løbende synlighed gør rekruttering til bestyrelsen lettere

Rekruttering bliver sjældent vellykket, hvis den først starter på selve valgaftenen. For at en forælder kan sige ja til at stille op, skal de typisk have nået tre ting inden de møder op til forældremødet: De skal forstå opgaven, kunne se tidsforbruget for sig og have haft mulighed for at overveje, om det passer ind i deres hverdag.

Når I løbende fortæller, hvad I arbejder med, og gør jer synlige i hverdagen, bliver valget mindre “pludseligt”. I har allerede gjort en stor del af forarbejdet, fordi forældre har fået et billede af rollen og kan se, at bestyrelsesarbejde ikke kræver særlige forudsætninger – men et forældreperspektiv.

Allerede i velkomstfolderen kan I beskrive jeres arbejde. Så ved forældrene, hvad de kan bruge jer til, men også hvad arbejdet indebærer, så de kan overveje at se sig selv i rollen en dag.

Op til forældremødet, hvor der skal afholdes valg, kan I skrue op for informationen. En flyer på opslagstavlen har tendens til at blive overset, hvis den står alene. Overvej at lave en kort video, hvor I fortæller om arbejdet. Det ikke-skriftlige format kan virke nemmere for nogle forældre at tilgå og gør det mere personligt som afsender.

Centralt punkt: Løbende synlighed og formidling af jeres arbejde gør, at forældre kan nå at forstå rollen og overveje et kandidatur, før I står midt i et valg.

Afmystificér rollen og gør det trygt at sige ja til at stille op

Mange forældre tøver, fordi de tror, at man skal kunne forstå økonomi, kende pædagogiske planer eller have meget tid. Andre undervurderer deres eget bidrag og tænker, at de ikke har noget særligt at komme med. Det kan I modvirke ved at gøre rollen tydelig og menneskelig. Fortæl, hvilke typer sager I typisk arbejder med, hvordan et møde foregår, og hvilken støtte man får undervejs.

Det er også en styrke at sige højt, at repræsentantskabet bliver bedre, når det rummer forskellige forældre. Fx kan nye forældre stå med følelsen af at de ikke kender huset godt nok endnu, til at kunne stille op. Men netop de nye forældre er gode til at sætte spørgsmålstegn ved alt det, vi plejer, og de kan se ting, som dem, der har været i huset længe, ikke længere lægger mærke til.  Så gør det tydeligt, at de nye forældre har et værdifulgt perspektiv som I gerne vil have med om bord.

Centralt punkt: Rekruttering lykkes bedre, når I gør opgaven konkret og overskuelig og tydeliggør, at man ikke behøver særlige forudsætninger – kun et forældreperspektiv.

Brug personale og ledelse som medspillere i rekruttering

Mange forældre stiller først op, fordi nogen har sagt: “Jeg tror faktisk, du ville være god til det.” Personalet har en tæt hverdag med forældrene og kender ofte de ressourcer og perspektiver den enkelte familie har. Derfor kan det give god mening at aftale med lederen, hvordan personalet kan opmuntre relevante forældre til at overveje et kandidatur – venligt og inviterende, uden at det opleves som pres.

Centralt punkt: Personale og leder kan hjælpe med at få øje på forældre med gode perspektiver og give dem et venligt skub til at stille op, fordi de har den daglige relation.

Gentænk forældremødet, hvis deltagelsen er lav

Hvis fremmødet er lavt, bliver det svært både at skabe engagement og gennemføre et valg på en måde, der føles legitim. I mange dagtilbud er det en tilbagevendende udfordring, at der er få deltagere til forældremøderne.

Derfor kan det være værd at se på, om rammerne spænder ben og skal gentænkes. Nogle gange handler det om tidspunkt, længde eller mangel på praktiske løsninger, fx pasning eller aftensmad. Er der stort fremmøde til andre arrangementer i huset, og hvad er det I lykkes med her, som evt. kan overføres til forældremødet?

Andre gange handler det om, at forældre ikke kan se, hvad de får ud af at komme. Så bliver det vigtigt at spørge: Hvad motiverer forældrene til at deltage? Inviterer man til oplæg eller samtalesalon i forældregruppen? Har forældrene brug for en hjælpende hånd til at lære hinanden at kende?

Når mødet får et tydeligt tema, mere dialog og en ramme, der tager højde for forældres hverdag og ønsker, stiger chancen for, at flere prioriterer at deltage. Derfor er det også relevant at overveje, om forældregruppen har mulighed for at ønske punkter eller temaer inden mødet.

De steder, hvor deltagelsen er meget lav, kan det også være en idé, at alle fra forældrerådet eller bestyrelsen hver især prikker fem forældre på skulderen og spørger, om de vil deltage.

Centralt punkt: Hvis fremmødet er lavt, så se på om I skal justere format og rammer, så mødet opleves relevant og muligt at deltage i.

Er I medlem af FOLA?

Så kan I arbejde videre med vores materialer til forældremøderne og bestyrelsens synlighed. Vi har bl.a. udviklet:

  • En skabelon til en billedvæg, hvor bestyrelse eller forældreråd kan præsentere sig med foto, navn og kontaktoplysninger. Det gør det lettere for nye og eksisterende forældre at vide, hvem de kan gå til, og hvad de kan bruge jer til.

  • En skabelon til opslaget "Hvad skal vi tale om til forældremødet?". Her kan forældrene på forhånd komme med forslag til emner og spørgsmål, så mødet i højere grad tager afsæt i det, der optager dem.

  • Et sæt dialogkort til forældremøder som indeholder konkrete spørgsmål om hverdagen i dagtilbuddet og samarbejdet mellem forældre og personale. Kortene kan bruges som samtaleredskab og hjælpe flere forældre til at komme til orde.

Log ind og hent jeres fordele eller se mere her

FOLA - logo

Forældrenes Landsorganisation
Valdemarsgade 8, 2 sal

1665 København V

E-mail: fola@fola.dk
Hovednummer: 73 70 73 77

Presse: 40 12 98 09

 

Følg os

© 2020 FOLA, All rights reserved