Det kan være frustrerende at have brugt tid på at planlægge et forældremøde og så se en række tomme stole, når aftenen begynder. Måske er det ovenikøbet de samme forældre, der kommer hver gang, mens andre familier næsten aldrig deltager.
Men tomme stole behøver ikke være et tegn på manglende interesse i institutionen eller i børnenes hverdag. Det kan også være en anledning til at være nysgerrig på, om tidspunktet, formen eller indholdet passer til lige præcis den forældregruppe, I har nu.
→ Der findes ikke én opskrift på det gode forældremøde. Dagtilbud er forskellige, og det er forældregrupper også. Brug derfor artiklen som inspiration, og håndpluk det, der kan give mening hos jer.
Hvad er egentlig et godt fremmøde?
Hvis ambitionen altid er, at alle forældre skal komme, kan man hurtigt ende med at betragte et møde som en fiasko, selv om man faktisk har flyttet noget.
Måske kommer 19 ud af 50 familier i dag. Hvis der næste gang kommer 23, er det også en udvikling. Måske lykkes det samtidig at få nogle forældre med, som normalt ikke deltager.
Et forældremøde kræver både planlægning og personaletimer, så hvis meget få møder op år efter år, er det relevant at se på formen. Men målet behøver ikke være 100 procent fremmøde. Spørgsmålet kan lige så godt være: Fik de fremmødte noget værdifuldt med sig, og fik institutionen perspektiver, som kan bruges bagefter?
→ Sæt et realistisk mål. Måske er næste skridt fem familier mere eller at få nogle af dem med, som normalt ikke deltager.
Mad, forældrekaffe eller forskudte mødetider?
På FOLAs workshops hører vi mange forskellige bud på, hvad der virker lokalt.
Flere steder serverer de nu aftensmad til forældremødet. Det gør aftenen lettere for familierne og får samtidig snakken i gang. Nogle steder holder de en stue åben, så børn kan blive passet under mødet, hvis forældrene ikke har andre pasningsmuligheder.
Et andet sted droppede man de traditionelle forældremøder efter flere år med lav deltagelse. Nu holder de kaffe på stuerne og oplever fuldt fremmøde, mens fælles information gives skriftligt og valg til bestyrelsen holdes separat.
I et integreret hus har man valgt at forskyde møderne. Vuggestueforældrene mødes først, derefter er der fællesmøde, og til sidst mødes børnehaveforældrene. Så kan forældre med børn i begge afdelinger deltage begge steder.
→ Lokale løsninger er vejen frem. Pointen er ikke, at andre skal kopiere bestemte løsninger, men at undersøge hvad der konkret står i vejen for deltagelsen hos jer.
Giv plads til forældrenes perspektiver
Forældremødet kan bruges til information, men den fælles tid er især værdifuld til det, man ikke lige så godt kunne have sendt ud på AULA. Det er en mulighed for, at institutionen bliver klogere på forældregruppens perspektiver, og at forældre og personale kan sparre med hinanden.
Det kan begynde før mødet. Hæng eksempelvis et ark op foran stuen med spørgsmålet: “Hvad vil I gerne tale om på årets forældremøde?” Forældrene kan skrive idéer på løbende, og svarene kan bruges, når dagsordenen skal sammensættes.
På selve mødet kan dialog også være mere motiverende end lange oplæg. Det behøver ikke være en stor plenumdebat. Lad forældrene tale i mindre grupper eller stuevis om et konkret spørgsmål og saml op bagefter. Så kommer flere perspektiver frem, samtidig med at forældrene hører hinandens erfaringer.
Et spørgsmål kan eksempelvis være: “Hvordan skaber vi en god hverdagskommunikation mellem hjem og institution?”
Er I medlem af FOLA, kan I også downloade vores dialogkort til forældremøder på medlemsportalen. Kortene sætter samtaler i gang om forældresamarbejdet og situationer fra hverdagen.
→ Kig på dagsordenen. Hvad kræver egentlig et oplæg, og hvor vil dialog give mere værdi?
Når der også skal vælges til bestyrelsen
Forældremødet er mange steder også tidspunktet, hvor der vælges nye medlemmer til forældrebestyrelsen eller forældrerådet.
Det kan gøre en forskel, hvordan valget bliver præsenteret. Hvis punktet først kommer sent på aftenen med spørgsmålet “Er der nogen, der vil stille op?”, kan det være svært at få nye forældre på banen.
→ Vil I arbejde med at få flere forskellige forældrestemmer ind i bestyrelsen, kan I hente inspiration i FOLAs artikel “Vejen til bredere repræsentation i forældrebestyrelsen”.
Spørg dem, der ikke kommer
Når fremmødet er lavt, kan det være fristende at gætte på hvorfor. Er tidspunktet forkert? Er emnerne ikke relevante? Skal invitationen være anderledes? Nogle gange er den enkleste vej at spørge. Det behøver ikke være en stor undersøgelse.
Et spørgsmål i garderoben eller på AULA kan være nok: “Vi vil gerne have flere med til næste forældremøde. Hvad skulle der til, for at det gav mening for dig at komme?”
Man kan ikke imødekomme alle ønsker, men det er lettere at vælge en form, når man ved lidt mere om, hvad der står i vejen. Og nogle vil stadig ikke komme. Tænk derfor også over, hvordan de vigtigste samtaler og pointer bliver formidlet bagefter, så de forældre fortsat er koblet på.
Prøv jer frem
Der er ingen grund til at ændre det hele på én gang. Vælg et eller to greb og se, hvad der sker. Kom der nogle, I normalt ikke ser? Fik flere sagt noget? Fik både forældre og institution noget brugbart ud af aftenen?
Målet er heller ikke nødvendigvis en aften uden en eneste tom stol.
Målet er et møde, der giver mening for dem, der kommer, hvor flere får lyst og mulighed for at deltage, og hvor også de forældre, der ikke var der, fortsat bliver tænkt ind i forældresamarbejdet.
